Grundlovstale 2018

 

Med ønsket om en god grundlovsdag til jer alle skal jeg ridse nogle få af 

de store spørgsmål der præger denne folkestyrets festdag.

 

Retfærdig og realistisk

 

Titlen på Socialdemokratiets sammenhængende udspil, der søger at finde balancen 

i det overordentligt svære spørgsmål om hvordan vi i indretter det danske samfund i en tid der præges af opbrud.

 

Opbrud fra kulturerne, sprog, vaner og indretninger man er fortrolig med.

Årsagerne er mange krig, terror, undertrykkelse, økonomi og drømmen om “det forjættede land”.

 

Jeg tror vi alle har forståelse for disse overvejelser og ønsker.

 

Til gengæld skal vi også respektere den bekymring der er til stede i vores eget land om vi kan løfte opgaven her uden at vi afgørende mister det som generationer før os møjsommeligt har bygget op ikke mindst med og i kraft af den grundlov vi fejrer i dag.

 

Vores formulering af denne vanskelige balance er udtrykt med ordene:

 

»Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke ønsker at se sit land blive grundlæggende forandret. Og man er ikke naiv, fordi man gerne vil hjælpe andre mennesker til en

bedre tilværelse«

 

Tænker vi lidt over udviklingen med Grundloven, så er det værd at huske:

 

Den kom ikke afsig selv. Den var et resultat af et målrettet politisk arbejde.

 

Manglerne i 1849 Grundloven vedrørende stemmeret og valgsystem -

de fem F’er:

Fjolser

Forbrydere

Fattige

Folkehold og 

Fruentimmere

 

skreg jo på fortsat politisk og folkeligt oprør og forsøg på at skabe retfærdighed.

 

Alligevel gik der næsten 70 år inden forbedringerne kunne opnåes.

 

Med grundlovsændringen i 1915 fik vi gjort op med uretfærdigheden i

at store grupper ikke kunne tage del i beslutningerne i samfundet.

 

I 1953 lykkedes det at få gjort op med de sidste rester af feudalsamfundet. Den priviligerede valgret forsvandt for den adel, der ellers i århundreder havde haft monopol på magten.

 

Nu var grundlaget for et egentligt folkestyre til stede og så oven i købet med kvindelig 

arveret til tronen.

 

Socialdemokratiet brugte sin politiske indflydelse til at udvikle velfærdssamfundet ofte samlet i udsagnet: Fra almisse til solidaritet. Var man i en trangsituation skulle man have hjælp - ikke som nådsensbrød; men fordi man var et menneske med ret til at nyde godt af fællesskabet.

 

Forudsætningen var og den er værd at huske: Rettigheder og pligter følges ad, man skal altså yde til fællesskabet for at få ret til at nyde.

 

I den socialdemokratiske historie er dette udtrykt i Danmark for folket, som vi gerne synger. Her lyder det: Plads for os alle, plads for alle der vil. 

Altså man skal ville og bidrage til fællesskabet. 

 

Det er en del af vores historie om at udvikle det samfund, som vi er stolte af; men jo stadig skal rettes til og værnes om for at holde retning.

 

Vil man det danske samfund, så skal vi naturligvis sikre plads til at alle med lovligt ophold i vores land “kan virke med evne og ånd”!

 

Vi synes det er fair at afvise holdninger og traditioner, der strider mod de frihedsidealer generationerne før os har bygget op.

 

Lad mig blot nævne to hotte emner: 

Børn skal sikres muligheder for at være en del af Danmark og for at kunne udvikle sig. Sprog og traditioner må ikke gøres til bindinger for at børn får disse muligheder.

 

Ingen skal udelukkes fra at være et individ i vores samfund - et individ med egen identitet, holdninger og synspunkter. Det synes vi ikke. er foreneligt med at sløre kvinders identitet.

 

I denne store og vanskelige opgave ligger også erkendelsen af at antal betyder noget. Danmark kan ikke hjælpe eller integrere alle i Danmark.

 

Skal vi så være ligeglade med hjælp til de mange nødlidende i verden. På ingen måde - vi er bare nødt til hjælpe på andre måder og sammen gennem internationalt samarbejde.

 

Det er et vanskeligt emne; men noter venligst at Socialdemokratiet har modet til at sætte ord på, til at formulere løsninger, til at finde balancer. Hvilke andre partier har et sådant helhedssyn?

 

 

Så er vi tilbage ved grundloven! 

Den skal vi værne om, den skal vi bruge med vore værdier om mennesket i centrum, give styrke ved det sammenhold, der har været styrken for vores bevægelse. Et sammenhold, der bygger på respekt for hinanden og vilje til at bakke hinanden op.

 

Fortsat god Grundlovsdag.

 

Med venlig hilsen

 

Orla Hav, MF 

Socialdemokratiet

Taler:
Orla Hav, MF
Socialdemokratiet