Ved denne knap vil jeg prøve at offentliggøre de indlæg jeg skriver til medier.
Værdig tilbagetrækning
Indlæg i Nordjyske Stiftstidende 10. februar 2019
Christiansborg, 5. februar 2019
Tak!
Der er grund til at sige en stor tak til den danske befolkning, ung som ældre.
Tak, for en overordentlig god modtagelse af Socialdemokratiets udspil om en tilbagetrækningsreform.
Udspillet har ramt en helt berrettiget bekymring blandt os alle. “Kan jeg leve op til velfærdsreformens forudsætninger om at øge antallet af år på arbejdsmarkedet i takt med en stigende gennemsnitslevealder?” Unge der i disse år melder sig på arbejdsmarkedet kan se frem til at skulle være aktive på arbejdsmarkedet frem til de fylder 72 eller 74 år. For mig er der ingen tvivl om at alle danskere gerne vil arbejde, være selvforsørgende. En stor del af vores identitet er knyttet til arbejdet. Vores frihed er tæt knyttet til selvforsørgelse og vores status er ligeledes tæt knyttet til vores job.
Desværre oplever for mange at samfundet/erhvervslivet ikke rigtig ønsker at gøre brug af deres arbejdskraft, hvilket skaber mange frustrationer og nederlag. Her bør vi være langt bedre til at hjælpe ind på arbejdsmarkedet og fastholde mulighederne for at blive her.
Dette udgangspunkt at alle har en drøm om at være en del af arbejdsmarkedet blev for nylig foldet ud af DR, som på fortrinlig vis viste fem personer, der delte den skæbne at de havde svært ved at opnå ansættelse. En sagsbehandler blev stillet til rådighed for de fem og det lykkedes at få alle i gang og hvilken stolthed og glæde udstrålede de ikke over at der var brug for dem i et lønnet job.
Vi skal bruge den positive indstilling til at være i job til at lægge arbejdslivet tilrette på en måde, der sikrer hensynet til den enkelte og hendes eller hans forudsætninger.
Jobfunktionerne er meget forskellige og vejen til det faste job ligeledes. Nogle får et fysisk hårdt job og skal begynde tidligt på arbejdsmarkedet - lærling fra det sekstende år, giver med de nuværende regler udsigt til tres år på arbejdsmarkedet med fysisk belastende arbejde i al slags vejr i akavede arbejdsstillinger. I vores social- og sundhedssektor slides mange rygge, ben og arme for at sikre medmennesker ved sygdom, handicap og alderdom. Disse jobs kræver en stærk fysik, som man har i de yngre år, men svinder med alderen.
I Socialdemokratiet synes vi det er både rimeligt og retfærdigt at vi skaber mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdighed. Med værdighed betyder at man skal skånes for et langt negativt forløb for at kvalificere sig til pension, at skulle fremvise alle sine dårligdomme. Det skaber et dårligt udgangspunkt for overgangen til den tredje alder, hvor man gerne skulle nyde frihed, børnebørn og sociale relationer.
Vi vil gerne gå foran i skabelsen af muligheden for at forlade arbejdsmarkedet med værdighed. Det er en stor opgave ikke mindst samfundsøkonomisk efter at Løkke afskaffede efterlønnen, der fungerede fint, nød befolkningens anerkendelse og var finansieret.
Vi venter på positive meldinger fra statsministeren for at finde løsninger. Risikoen er en negativ tilgang fra Venstres side, hvor Løkke forsøger at overtrumfe med andre dagsordner f.eks. “de fremmede” som skræmmebillede. Det har vi ikke brug for da tilbagetrækningen er det store usikkerhedspunkt for de største grupper i samfundet.
Med venlig hilsen
Orla Hav, folketingsmedlem
Socialdemokratiet.
Fredag den 16. nov. bragte "Jyllands Posten" mit svar på et indlæg i avisen.
Du kan læse mit indlæg her:
Nørresundby, 5. februar 2018
Dette indlæg blev bragt i Nordjyske
Alarm, alarm….
En overskrift meddelte at 2031 ville den sidste elev/lærling forlade en erhvervsskole!
Forudsætningen er at den nuværende udvikling fortsætter med stadigt faldende antal unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse!
Konsekvenserne for det danske samfund vil være nærmest overstigelige, hvis vi ikke er i stand til at vende udviklingen.
Et samfund uden de faglige traditioner og normer som vores erhvervsliv hviler på vil være en “lammer” i forhold til produktion og indtjening til det danske samfund.
Uden dygtige murere ingen huse, uden elektrikere ingen moderne faciliteter i husene, ingen VVS´ere en kaotisk indsats for miljø og sygdomsforebyggelse, uden tømrere ingen færdiggørrelse af husene.
Dertil kommer at i masser af erhverv er det de håndværksfaglige traditioner, der har sikret dansk erhvervsliv den store produktivitet, omstillingsevne og nytænkning som har gjort Danmark til et af verdens førende produktionslande.
På mit seneste virksomhedsbesøg mødte jeg bageren, der nu var centralt placeret i teglproduktion, sammen med en en kollega hvis baggrund var møbelpolstring.
Fælles for dem var at de har kunnet bruge den brede håndværksuddannelse til forståelse for drift af et moderne og højeffektivt produktionsmiljø.
Naturligvis skal man ikke undervurdere samspillet med veluddannede akademikere, der kan føje know how til de kendte fagligheder.
Konsekvensen af at vi ikke selv leverer unge til erhvervsuddannelserne bliver at vi må importere denne arbejdskraft fra nær og fjern. Det vil svække erhvervslivet og Danmark.
Indsatsen for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne vil være mangeartet.
Det handler om igen at give status til håndens arbejde. Vi skal give de unge gode oplevelser af at kunne forene et klogt hoved med hænder, der vender rigtigt. Her undrer det mig at de praktiske fag i folkeskolen har fået så ringe et omfang og placering som tilfældet er. Praktiske fag er idræt, musik, billedkunst og så “håndværk, design og madkundskab” i alt 390 timer samlet over 5. til 8. klasse. Hvor er rummet til at give de unge oplevelsen af det vigtige i at kunne omsætte teori og tegning til noget anvendeligt?
I stedet har vi systematisk givet rum for måling af alle de teoretiske færdigheder.
Er det den rette vægtning til at eleverne oplever påskønnelse af “kloge hænder”!
Geografisk har vi centraliseret erhvervsuddannelserne og decentraliseret de boglige ungdomsuddannelser. Er det med til at gøre det nemmere for de unge at vælge erhvervsuddannelsen?
Handling haster af hensyn til de unge, erhverv, produktion, indtjening og sammenhæng i Danmark.
Med venlig hilsen
Orla Hav, mf
Socialdemokratiet
Vangen 71,
9400 Nørresundby
Den ulykkelige sag fra Hjørring
Indlæg bragt i Nordjyske torsdag 26. oktober 2017
Christiansborg, 25. oktober 2017
En tragisk sag
Ingen mennesker forbliver uberørt af den dybt tragiske sag om den 10 årige dreng fra Hjørring, der er havnet i den ulykkelige situation ikke at kunne være hos sine forældre.
De mange reaktioner fra borgerne understøtter dette synspunkt og det er helt grundlæggende et sundhedstegn i vores samfund, at vi reagerer følelsesmæssigt når vi finder at et barn behandles uretfærdigt – ikke et ondt ord om dette engagement.
Dette indlæg skal alene gå på at redegøre en smule for det regelsæt vi som samfund har sat op for at tage vare på et barns tarv, når forældre af den ene eller anden grund ikke kan løfte opgaven.
I den situation SKAL myndighederne tage over. Myndighederne er her statsforvaltningen, domstolene og kommunens børne- og ungeudvalg. Disse instanser har fået den vigtige opgave at varetage barnets tarv.
For alle tre instanser gælder, netop som en del af det - at varetage borgerens tarv – og her barnets tarv, at de ikke har ret til eller mulighed for at kommentere personsager. Der gælder endog skærpet tavshedspligt. Det er ganske fornuftigt og er jo med til at sikre borgernes rettigheder.
I sagerne sidder en del embedsmænd, der jo i kraft af deres ansættelsesforhold ikke har mulighed for at fortælle om sagens aspekter. Alligevel er jeg sikker på at sagen tynger; men handlemuligheder er der altså ikke i forhold til at forklare eller forsvare sig.
Den anden gruppe, der er i klemme er de folkevalgte, der skal varetage barnets tarv og sikre at dette sker i de handlinger embeds- og fagfolk foretager sig. Deres opgave er at lytte til de faglige anbefalinger som embedsapparatet giver. De folkevalgte er lægmandssynet på ret og rimelighed og har deres bemyndigelse fra befolkningen. Heller ikke disse har mulighed for at kommentere, forklare eller forsvare sig gennem pressen.
Min indtrængende appel er, at udvise den tillid, der er en forudsætning for at vores folkestyre fungerer. Hav tillid til at fagfolk og folkevalgte er i stand til at varetage barnets tarv. Mest af alt tror jeg at der er brug for ro om sagen så alle parter, kan koncentrere sig om at skabe de bedst mulige forudsætninger for at alle kan komme bedst muligt videre. Det giver ikke et barn ro til at udvikle sig ved til stadighed at være en pressesag.
Pressen har i øvrigt, synes jeg, en særlig forpligtigelse, da den jo er vel bekendt med de spilleregler jeg her har forsøgt at gøre rede for.
Med venlig hilsen
Orla Hav, mf
Socialdemokraterne
Vangen 71,
9400 Nørresundby
