Indlæg på Folkeuniversitetets årsmøde 2016:

Oplæg til Folkeuniversitetets Landsmøde 19. november 2016 i Middelfart.

 

Oplæg “Folkeuniversitetet og kulturen”

 

Tak, for invitationen.

 

Spændende og udfordrende at forsøge at spille ind på jeres bane.

 

Nu har jeg beklædt hvervet som formand for Kulturudvalget i godt et år og må sige at det er ikke Folkeuniversitetet, der har fyldt meget på udvalgets dagsorden og med hjemmel i en lovgivning fra 1898 så kunne man jo forledes til at tro at her er fred og stilhed. 

 

Dette synspunkt fik et skud for boven ved at konstatere jeres udbredte tilstedeværelse i hele Danmark.

 

Når der ikke var friske eksempler fra udvalgets arbejdsbord, så måtte jeg ty til at filosofere over Folkeuniversitetets rolle og status.

 

Min første tanke var at Folkeuniversitet er da et eksempel på modsætningernes møde eller et paradoks!

 

Folkelighed og universitet med dets akademiske traditioner og normer. Kan man overhovedet forene disse størrelser.

 

Ved et studium af jeres hjemmeside og mit eget lokale Folkeuniversitets righoldige program må jeg i al fald erkende at der foreligger et overflødighedshorn af forsøg på at forene den akademiske verden og folkeligheden.

 

Min konklusion var, at det er da nærmest overvældende; men måske også nødvendigt fordi vi har så mange paradokser i vores tilværelse, at det er helt afgørende at nogen stiller sig til rådighed for at bygge bro i kontrasternes verden i mellem de mange modpoler.

 

Nogle af paradokserne, som jeg i mit lønkammer filosoferer lidt over er:

 

1. Vi er verdens lykkeligste folk. Det bliver ved sofistikerede målinger konstateret gennem flere år.

 

Alligevel har vi aldrig haft så mange mennesker der er udstyret med en diagnose.

Listen er lang over disse og den begynder tidligere og tidligere i vores liv.

 

Børn får i stort tal stillet diagnosen ADHD tidligere var det DAMP.

Måske var det endnu tidligere bare “Nogle satans hvalper”, som en af mine bekendte udtrykte det da han blev mindet om hans og tvillingebroderens meritter i den lille landsby, hvor en af stregerne var at grave naboens høns ned i hønsegårdens sand, så kun hovedet stak op over jorden.

Begge tvillinger fik et absolut respektabelt liv som dygtige håndværkere inden for hvert sit felt og har nu passeret deres 70 års fødselsdag!

Er vores normer blevet så snævre, at selv almindelige aktive og hittepåsomme børn bliver udstyret med diagnose frem for en ærlig konflikt med markering af nogle forståelige konkrete normer for hvad samfundet accepterer?

 

Har vi slet ikke plads til “Pippi Langstrømpe” eller “Emil fra Lønneberg” i vores tætfriserede samfund, der kun sjældent lader børn alene med deres virketrang og fantasi?

 

Det gør mig i al fald en anelse bekymret når jeg læser om ADHD og får serveret en tese om at det måske er en medfødt defekt i hjernen!

 

I vores politiske debat er der masser af paradokser og rigtig mange af dem er udviklet med stor præcision for at skabe modsætninger!

 

Jeg skal nøjes med at fremhæve nogle enkelte.

 

2. Arrangerede ægteskaber! 

 

Det vil vi ikke acceptere i vores kultur. 

Det kan jeg sagtens tilslutte mig; men samtidig kører det lidt i mit baghoved efter at have ladet mig underholde via eReolens tilbud om lydbøger med en serie om dansk bondekultur skrevet af Helene Strange - og jeg følte mig i høj grad underholdt og “slugte” de 8 bind “med høresansen”! 

Ja, jeg tror ikke det er finlitteratur; men eksempel på formidling af vores historie gennem skønlitteratur.

 

En af mine konklusioner var at forudsætningen for et fremgangsrigt landbrugserhverv var: Arrangerede ægteskaber. 

Prisen var ofte ulykkelig kærlighed fordi man ikke måtte få den man elskede, da standsforskellen var for stor eller arveudsigterne for ringe. Den fortalte tid ligger ikke såå.. langt tilbage, vi når frem til Alberti og systemskiftet efter at have fulgt en egn og familie over ca. 200 år.

 

Ingen i den politiske debat bringer dette i erindring at vores egen succesfulde erhvervshistorie i vidt omfang bygger på arrangerede ægteskaber! Hvorfor formidles det ikke, vel fordi hensigten er at sætte skel mellem dem og os!

 

 

 

 

 

3. Respekt for andre og andres kultur

 

På et tidspunkt slugte jeg en skønlitterær bog der berettede om lægekunstens udvikling fra uvidende kvaksalvere, der solgte mirakelvand og udøvede ja, kvaksalveri, titlen var “Helbrederen” og giver en almenforståelig baggrund for lægevidenskabens udvikling. 

Nej, det var ikke i Vesteuropa man var længst fremme med lægekunsten, det var i Mellemøsten, i Damaskus, Bagdad og Persien. Her havde man skabt en gryende forståelse for nogle af de pricipper, der skulle efterleves hvis man skulle helbrede. Europas metoder var i bedste fald kvaksalveri og i værste fald bygget på overtro. 

 

Kvitterer vi over for denne kultur ved at anerkende dens bidrag til en af de store videnskaber; nej, den dæmoniseres og nedgøres som ringere og laverestående i forhold til vores kultur.

Vi har i høj grad behov for at disse sammenstød blotlægges ikke alene i den akademiske verden; men i høj grad i folkelighedens verden.

 

4. Det amerikanske valg

 

Vi har endnu resultatet af det amerikanske valg på nethinden. Rigtig mange specielt fra vores verdensdel har en opfattelse af at amerikanerne stemte forkert!

Vælgerne har måske ikke ret; men det får de, skrev en af vore aviser som reaktion.

 

Vi får stærkt brug for at få belyst hvordan det kunne lade sig gøre at establishment i den grad kunne tage fejl i sine vurderinger forud for det amerikanske valg.

 

Har pressen løftet sin opgave eller har den gået efter egne sympatier og støttet dem på nogle ret tynde meningsmålinger og ladet disse ligge til grund for pressens vurderinger. 

 

Har pressens tiltagende lyst og evne til at gøre store samfundsspørgsmål til alene at være en diskussion mellem journalister/medieeksperter eller er det rimeligt at give plads til lægmand, hvorunder politikere indgår som vælgernes tillidsrepræsentanter?

 

Er afstanden mellem dem der beslutter på nationalt plan og dem beslutningernes konsekvenser rammer blevet for stor?

Rækken af eksempler på denne udfordring er desværre efterhånden lang. 

Europol afstemningen i Danmark, Brexit i UK og nu måske valget i USA.

 

Med et lille fokusskifte på samme sag kan man stille spørgsmålet: 

Har vi fået en presse, der i sin egen selvforståelse alene skal kæmpe for læser-, lytter- og seertal uden smålig skelen til at man er er del af det folkestyre, der er fundamentet for en fri verden. 

Dette fundament kan ikke alene bygges på underholdning; men må nødvendigvis bygge på holdning, lødig argumentation og involvering af befolkningen!

 

Er det et tilstrækkeligt mål for vores journalistik at få respekten for de demokratiske processer og dens aktører trukket ned på niveau med brugtvognsforhandlere og ja, journalister? Eller har den fjerde statsmagt også en forpligtende rolle i forhold til at værne om demokratiet?

 

 

5. Vi ser skræmmende tendenser. 

 

Partier der har et tvivlsomt forhold til demokratiet vinder frem i Europa.

Partier, der mener at konventioner ikke har relevans vinder frem på trods af at disse konventioner er bygget netop på de fejltagelser, som kostede verden så dyrt i form at krige, død og ødelæggelse.

 

Partier, der traditionelt påtager sig opgaven at skabe grundlag for et regere et land - er regeringsdygtige - på baggrund af vælgernes dom kan i Danmark ikke i disse år udgøre et flertal i det danske Folketing!

 

Når partier vinder frem, så hænger det jo sammen med den forståelse der er til stede blandt borgerne. Hvis det er udtryk for at vi står ved en skillevej hvor flere og flere forkaster troen på folkestyret, på demokratiet, så er der for alvor grund til at være nervøse. For det har vi jo ligesom prøvet før også i nyere tid. Det gik rivende galt.

Det særlige ved demokratiet er jo at det bygger på respekten for det enkelte menneske og hendes eller hans umistelige rettigheder.

 

Midlet til at dreje værnet om demokrati væk fra befolkningens bevidsthed er de enkle budskaber. Påstanden om at alt kan klares med enkle løsninger har ganske god grobund både blandt politikere og i dele af befolkningen.

 

 

Her er demokratiet udfordret fordi:

 

De spørgsmål politikerne skal tage stilling til ikke er enkle. Lad mig blot nævne indgåelsen af en ny aftale om fremtidens energi. Afløseren for PSO afgiften. Hvordan bevare retningen og drivet i fortsat omstilling til vedvarende energikilder, sikre en retfærdig fordeling af regningen og sikre fortsat mulighed for at skabe flere arbejdspladser. Det er ikke en enkel sag at løse; men nødvendig!

Yderligere udfordring for demokratiet ligger i at flere partier skal blive enige om et løsningsforslag de hver i sær kan stemme for. Partiernes natur er jo, at de har forskellige prioriteringer og derfor trækker i hver sin retning; men alligevel skal mestre kompromissets kunst.

 

Formidlingen af resultatet skal foregå gennem en presse der ønsker enkelthed og helst vil dække politisk stof som man dækker en sportsbegivenhed. Ved at beskrive en kamp og udpege en vinder. Det er stik mod den natur folkestyret har. 

6. Aftale om puplic service

 

På kulturområdet skal vi snart finde en løsning for at løfte public service forpligtelsen gennem rammer for pressen. Det skal ske i en tid hvor de traditionelle nyhedsmedier i høj grad er udfordret. Ved seneste valg var de sociale medier de unges foretrukne medie til at skaffe sig indsigt i valget. Den trykte presse er valgt fra!

Radio og TV er under hårdt pres, fragmenteringen er nærmest total.

Kommercialiseringen banker tungt på døren og vil gerne have lunser af vores traditionelle stærke kulturaktør Danmarks Radio, der har sin stærke position af historiske årsager og fordi vi er mange der opfatter denne institution som et middel til at sikre dansk kultur, sprog og egenart i en verden med langt stærkere sprog.

 

Denne opgave bliver heller ikke enkel at løse; men nødvendig.

 

7. Opsamling

 

Jeg har valgt at illustrere med eksempler fra den hverdag jeg er involveret i med det formål at understrege den absolutte nødvendighed i at vi til stadighed og bevidst arbejder med og for folkeoplysning. Det gælder gennem hele menneskets livsforløb fra vugge til krukke. 

Nordens stærke traditioner for folkeoplysning slår i gennem i den beskrivelse man kan finde på ministeriets hjemmeside:

 

FOLKEOPLYSNING

Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.

Folkeoplysning på Kulturministeriets område omfatter:

• Aftenskoler (Den folkeoplysende voksenundervisning)

• Frivilligt foreningsliv

• Folkeuniversitetet

• Daghøjskoler

 

Jeg vil gerne udtrykke min tak og anerkendelse af det store stykke arbejde I som repræsentanter for Folkeuniversitetet udgør for at leve op til målet.

 

Vi ved også at opgaven med, at gøre det komplekse letforståeligt er vanskelig; men heldigvis er der jo en lang række stærke eksempler på at dette kan gøres og bliver gjort således at der udtrykkes bred anerkendelse.

Vi ved også at vi er dybt afhængige af de store gruppe mennesker med en akademisk baggrund, der engagerer sig i dette stykke formidlingsarbejde. Tak, for det til Folkeuniversitetet og alle jer der aktivt tager del i arbejdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tags:

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Nørresundby, 6. januar 2017

Nu må der handling til…

I årevis har Danmarks indsats over for kystsikring og forebyggelse af oversvømmelser fået lov til at...

Om kystsikring - bragt i Nordjyske 8. januar 2017

January 9, 2017

1/2
Please reload

Recent Posts
Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic