Om kystsikring - bragt i Nordjyske 8. januar 2017

January 9, 2017

Nørresundby, 6. januar 2017

Nu må der handling til…

 

I årevis har Danmarks indsats over for kystsikring og forebyggelse af oversvømmelser fået lov til at sejle. Kystdirektoratet har været ganske passiv, når det har gjaldt forebyggelse muligvis fordi den økonomi vi fra samfundets side har villet bruge er helt utilstrækkelig. Tiden er nu til en national handlingsplan for at sikre hele landet mod skader fra stigende vandstand, erosion og ændringer i det globale klima.

En national handlingsplan er nødvendig fordi indsatsen skal drejes fra at feje op efter skader til at forebygge at de opstår, fra at være helt tilfældig hvor og hvordan indsatsen skal finde sted.

Tilfældighederne opstår f.eks. ved at de politiske prioriteringer, der over årene har fundet sted har været præget af hvor elementerne har raset.

Det er for mig uforståeligt, at der er en meget markant forskel på hvor midlerne fra staten anvendes på kystsikring. Syd for Limfjorden ned langs den jyske vestkyst anvender staten hovedparten af sine (for få) penge. Nord for Limfjorden langs vestkysten skal kommuner og grundejere holde for med betalingen. I en periode blev indsatsen koordineret således at staten betalte 50%, kommunen 25% og amtet 25% for den forebyggende kystsikring. Da amterne forsvandt fik kommunerne ansvaret for 50% og det har helt tydeligt været for stor en opgave oven på den øvrige økonomiske politik overfor kommunerne.

 

De stakkels mennesker der bor i det østdanske har i store områder været plaget af oversvømmelser. Det er for en familie ganske traumatiserende at se sine ejendele ødelagt af vandmasser uden at kunne gøre noget i situationen; men være henvist til Stormflodsrådets afgørelse om der kunne blive tale om erstatning. Så er der slet ikke taget hul på en indsats i forhold til en egentlig forebyggelse.

 

I dette morads af hændelser, som har berøvet mennesker deres værdier og ødelagt deres hjem har fantaster boltret sig med at introducere lette løsninger i form af udokumenterede indsatser med trykudligning langs kyststrækningerne. Pressen har haft stor opmærksomhed på sådanne kulørte hokus pokus løsninger; mens sagkundskaben har haft svært ved at argumentere fordi den både repræsenterede sagkundskab og den ansvarlige myndighed (med for få midler).

 

Flere gode kolleger er i disse dage ude for at argumentere for fremadrettede og koordinerede løsninger, der skaber den fornødne tillid i befolkningen til at oversvømmelser og kystnedbrydning er emner, der prioriteres højt i et samfund der i den grad lever i tæt pagt med hav- og vandmasser langs en mere end 7000 km strækning, hvilket er fuldt berrettiget.

 

Jeg skal ikke kloge mig på hvordan den fremtidsikrende løsning skal se ud; men alene pege på elementer, der bør indgå i løsningen.

 

Staten skal påtage sig sit ansvar som koordinerende enhed. Forsikringsordninger bør indgå som borgernes bidrag, således at det ikke er tilfældigheder, hvem der kommer til at betale. Kommunerne skal have et ansvar for en økonomi, de har mulighed for at finansiere og for praktiske foranstaltninger. Vi har påbegyndt en indsats hvor det er muligt at opkræve grundejernes bidrag til kystsikring og staten bør prioritere penge af sine midler til at supplere.

Fortsætter vi ukoordineret så bliver konsekvensen at vi bruger midlerne til oprydning/erstatning frem for at bruge dem på at forebygge. Med Tordenskjold er der grund til at sige: “Hvad dælen nøler i efter.”

 

Med venlig hilsen

 

Orla Hav, folketingsmedlem

Socialdemokratiet

Vangen 71,

9400 Nørresundby

Tags:

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Nørresundby, 6. januar 2017

Nu må der handling til…

I årevis har Danmarks indsats over for kystsikring og forebyggelse af oversvømmelser fået lov til at...

Om kystsikring - bragt i Nordjyske 8. januar 2017

January 9, 2017

1/2
Please reload

Recent Posts
Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic